Læs mere om dagligdagen og betingelserne for opstaldning på HSK i vores velkomstbrochure:

Opstaldningspriser pr. måned:

Fuldpension, stor boks 4.600,-
Fuldpension, mellem boks 4.400,-
Fuldpension, lille boks 4.000,-
Selvpas, stor boks (eks. strøelse) pr. 1/7-24 3.190,-
Selvpas, mellem boks (eks. strøelse) pr. 1/7-24 2.860,-
Selvpas, lille boks (eks. strøelse) pr. 1/7-24 2.695,-
 
Ekstra ydelser (fx. påsætning af klokker) fra 100,-
Mugning, weekends 350,-
 
Spåner pr. balle 105,-
Træpiller pr. sæk 65,-
 
Boksreservation 1.200,-
Trailerparkering (pr. år) 700,-
Ekstra skab (pr. år) 400,-

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Priserne er incl. fodring 3x dagligt, wrap 2x dagligt samt ind-/udlukning til/fra fold alle dage.
Strøelse er ikke inkluderet i priserne for selvpassere, da vi har erfaring for, at folk muger meget forskelligt. Det er selvfølgelig muligt at tilkøbe strøelse til selvpasserbokse (halm-/træpiller/spåner).
Man kan frit købe strøelse af andre leverandører, men der er ikke mulighed for opbevaring af selvindkøbt strøelse på HSK.
Ved interesse/spørgsmål kontaktes vores personale.

Bemærk, at fuldpensionærer selv skal muge på lør-, søn- og helligdage, medmindre de betaler sig fra dette med weekendmugning.

Priserne er for hele måneder/år og eventuelle restbeløb refunderes ikke.

Depositum : Der tilmeldes betalingssystem med dankort, så depositum er ikke nødvendigt.

Opsigelse af opstaldning skal ske skriftligt pr. mail til formandhsk@hotmail.com. Det samme gælder for boksreservation. Der skrives en staldkontrakt ved ankomst, hvoraf det fremgår, at der er opsigelse på 1 måned for begge parter.

Husk at gennemlæs sikkerhedsregler og staldreglementet 🙂

Alle opstaldere skal underskrive en staldkontrakt ved ankomst. Klik hér for at læse den igennem. Der er kommet ny tilføjelse om, at priserne kan stige uden varsel, i fald råvarepriserne går op!

Husk, at du skal være medlem af HSK for at have din hest opstaldet. I denne forbindelse er det helt gratis at deltage i Top 3.

Du er dækket af idrættens forsikringer, når du virker for klubben efter aftale med os. Vi gør dog opmærksom på, at forsikringen ikke dækker, når du almindeligvis opholder dig i klubben og deltager i undervisning, rider alene osv. Som medlem skal du derfor selv tegne en privat ansvars- og ulykkesforsikring. Husk at tjekke med dit selskab, om de betragter ridning som ekstremsport, da det kan kræve en særskilt forsikring.

Tænk godt over om det er noget for dig at stå på en rideklub som vores. Da ingen ejer faciliteterne, er vi afhængige af, at pensionærerne hjælper til med at holde omkostningerne nede. Det betyder blandt andet at deltage nogle timer ved de to årlige arbejdsdage og give en hånd, når det kan lade sig gøre ved stævner. De mange arrangementer bliver afholdt for at minimere pensionærernes omkostninger, og stedet i praksis kan køre rundt med de mange faste udgifter til vedligehold og drift, men naturligvis også for at glæde klubbens ryttere, der så kan ride stævner på hjemmebane i trygge omgivelser. 

rideskoleheste