Stævner kan være helt uoverskuelige at komme igang med, når man ikke har prøvet det før. Vi har derfor samlet nogle punkter, der kan give nogle retningslinjer for de mindre rutinerede.

Overordnet skal man aldrig være bange for at kaste sig over RIDESKOLESTÆVNER – hér er reglerne ikke så vigtige, og din underviser skal nok hjælpe dig.

TILMELDING

• Stævner er opdelt i E-, D-, C-, B- og A-stævner, som repræsenterer hhv. rideskole-, klub-, distrikts-, lands- og elitestævner. Som elev i rideskolen vil man typisk deltage i E- og D-stævner. Ved E-stævner bestemmer klubberne selv alle regler og kan nærmest afholde dem, som de selv vil.
  Det er vigtigt at huske, at lige så snart man deltager i D-stævner, er alle Dansk Rideforbund (DRF)s regler gældende. Deltager man ved disse, skal man have have rytterlicens, som betales til DRF – du kan læse mere om licenserne hér.

 

• Ved E- og D-stævner tilmelder man sig ofte over mail eller via en tilmeldingsblanket delt ud af underviseren. Ved alle andre stævnetyper melder man til på nettet på DRF GO – du kan se siden hér.

 

• Vær opmærksom på tilmeldingsfristen. Hvis denne overskrides, skal man typisk betale mellem 50-100% af indskuddet oveni, hvilket hurtigt bliver en dyr affære.

 

• Tal med din underviser om hvilken klasse, der passer til dig. Ved dressurstævner skal man have lært og indøvet programmet på forhånd, hvorimod en springbane er ny fra gang til gang og typisk først ses på stævnedagen. Du kan se alle dressurprogrammer på rideforbundets hjemmeside hér. Hvis det er muligt, er den en god idé at starte to gange på samme dag. Det giver en bedre chance for at nå at få styr på nerverne.

 

• En lille uges tid før stævnet afholdes, lægges startlisterne på nettet. Hér angives heste og ryttere i den foreløbige startrækkefølge samt en omtrentlig starttid på hver klasse. Det er nu, der skal gives besked til arrangørerne, hvis man alligevel ikke kan nå at være med, man vil ride tidligere/senere (der skal være en god grund!), man skal skifte hest osv.. Startlisterne findes på Equipe, når stævnet er lagt op (typisk tirsdagen inden). Scroll godt ned til D- eller E-stævner og find Helsinge Rideklub ved den rigtige dato.

 

• Dagen (/aftenen) før stævnet kommer de endelige startlister på https://online.equipe.com/ Det er nu for sent at lave ændringer. Ved dressurstævner får hver rytter en starttid, som man er berettiget til at holde sig til (man kan altså ikke blive kaldt på banen for tidligt, hvis man ikke er klar, men forsinkelser kan man ikke gardere sig imod). Ved springstævner skal man være klar i den rigtige rækkefølge, og man skal være klar til, at klassen kan blive afviklet både lidt før og lidt senere end planlagt. Ofte følger arrangører tidsplanen så nøjagtigt som overhovedet muligt, så rytterne kan planlægge opvarmningen optimalt.

 

RYTTEREN

• Først og fremmest: Vær i god tid! Der er ikke noget værre end at have travlt på stævnedagen, når man allerede er stresset. Ved selve stævnet kan arrangørerne være forud eller bagud i forhold til tidsplanen – man ved det aldrig, så et godt tip er ikke selv at være i tidsnød.

 

• Det er god stil at være pæn og ren til ridestævne. Hvis håret er langt, skal det altid være samlet. Til dressurstævner skal det gerne være samlet i en knold i nakken. Du kan se hvordan hér (lav den helt nede i nakken, så der er plads til hjelmen). Hvis du ikke har en valk, kan du bruge en sammenrullet sok, hvor tåen er klippet af – den er nøjagtig lige så god). Alternativt kan en fletning gøre det. Ved springstævner er frisuren lidt mere modebetonet (hestehale eller fletning), men er stadig samlet! Husk at puds støvlerne.

 

• Stævnetøjet består af sort eller mørk hjelm, sort eller mørk jakke/trøje, hvid eller lys skjorte (indenunder jakken), hvide eller lyse bukser og sorte eller mørke støvler. Ved dressurstævner skal rytterne i øvrigt gerne bære hvide eller lyse handsker samt hvidt eller lyst slips med nål. Ved rideskolestævner er det fint at have mørk overdel og lys underdel, men har man kun sit almindelige tøj at ride i, er det også ok.

 

HESTEN

• Især i dressur er det godt at huske, at et godt helhedsindtryk kan være forskellen på at vinde eller at tabe. Hesten skal være striglet grundigt samt have vasket og poleret hove. Det er ikke tilladt at børste hestenes haler, men lidt showshine kan hjælpe med at få den filtret ud (brug fingrene og pas på, at hårstråene ikke knækker). Hvis man er rigtig god, fletter man hesten, så den ser flot ud. Der findes mange måder at gøre dét på. Halen kan man flette sådan hér. Hvis hesten har lang man, kan man gøre sådan hér. Hvis den er kortere, kan man gøre sådan hér. Det eneste du skal bruge er små, stærke elastikker og lidt øvelse.

 

• Et hvidt og rent underlag på sadlen giver en flot og ren finish. De findes i sadelrummet og kan lånes af alle eleskoleryttere, når bare de skiftes tilbage efter ridtet og lægges til vask i kurven på toiletterne.

 

• Sørg for, at hestens sadel og trense er rengjort. Dette gøres med lidt sadelsæbe på en fugtig (ikke våd!) svamp og noget knofedt. Tør overskydende sæberester af med en ren, fugtig svamp. Giv kun seletøjet læderfedt, hvis det har hængt og tørret natten over. Fedt ser godt ud og er meget plejende for læderet, men kun hvis det er helt rent og tørt. Det må i øvrigt kun påføres narvsiden (og ikke bagsiden) af læderet (=på de helt glatte overflader).

 

• Hestens skal ved D-stævner og højere altid bære et synligt stævnenummer på venstre side. Det kan sidde på bøjlen, på stigremmen eller på trensen ved sammenhæftning af pandebånd og sidestykke. Oftest sætter man kun nummeret på hestens trense ved springstævner, mens dressurrytterne foretrækker, at nummeret sidder på sadlen eller på underlaget, men man vælger egentlig selv.
  Når startlisterne for stævnet er offentliggjort, kan man se på dem, hvilket stævnenummer, man har fået tildelt. Bemærk, at startnummer og stævnenummer ikke er det samme. Skal man ride på to forskellige heste i løbet af et stævne, vil man også have ét stævnenummer pr. hest.

 

TIL STÆVNET

• Mød op i god tid og orientér dig om hvorvidt tidsplanen holder, og hvor man skal varme op. Hvis man er i tvivl om noget, kan man altid spørge i sekretariatet.

 

• Til springstævner er det en god idé at komme ca. en halv time, før klassens start, så man kan nå at “gå bane“, hvilket betyder at orientere sig om klassens linjeføring (rækkefølgen på springene) til fods. Der vil være ophængt en baneskitse, som også er lagt på Equipe, og springene vil være nummererede for at hjælpe rytterne. Fra bom-på-jord til og med 40 cm. er det tilladt at have en trækker med ind på banen.

 

• Der må typisk kun være 10 ryttere på opvarmningen ad gangen så gå ikke ind tidligere end nødvendigt. Der skridtes på hovslaget og kun på venstre volte. Det er vigtigt at overholde, da der ellers hurtigt opstår kaos. I øvrigt rides der venstre mod venstre ved dressurstævner, mens der KUN rides én vej ved springstævner. Hvis du er den først ankomne til springstævne og er i tvivl om, om der rides højre eller venstre volte, kan du altid spørge i sekretariatet (det er typisk venstre).

 

• Hvis man skal ride de højeste dressurklasser med de allersværeste øvelser, er det måske nødvendigt at være på opvarmningen i 45 min. Skal man ride LD eller LC er 20 min. mere end nok. Pointen er, at opvarmningen er individuel, og det er vigtigt ikke at give hesten for meget, da man risikerer, den bliver træt. Lav altid en opvarmningsplan i samarbejde med din underviser. Rider du springning, skal du aldrig trække ind på opvarmningen før 10 ryttere inden din start. Du kan begynde med opvarmningsspring tidligst 5 ryttere før.

 

RESULTATER

• Ved dressurstævner gives en karakter fra 0-10 for hver øvelse. Resultatet bliver angivet som procentsummen af det højest mulige resultat for det pågældende program. Den rytter, der har den højeste procent, vinder. Rider du sløjfedressur, vil alle ryttere med et resultat over 60%, der regnes som godkendt, modtage en sløjfe. Læs lidt mere om dressur hér.

 

• Ved springstævner bliver resultatet angivet af fejl og tid. Først og fremmest gælder det om at være fejlfri – dernæst om at ride den hurtigste runde. For hvert spring, hvor en bom bliver revet ned, gives der fx 4 fejl, ligesom der gives fejl for overskridelse af fejlfri tid, stop og indlagte volter. Læs lidt mere om springning hér.

 

• Der er altid præmieoverrækkelse umiddelbart efter afslutningen på hver klasse. Antallet af placeringer afhænger af antal startende ryttere. Ofte står der oplyst øverst på den endelige startliste hvor mange placeringer, der er i hver enkelt klasse. Det er god stil at møde op til præmieoverrækkelsen og klappe af de præmierede ryttere. Du kan følge klassens udvikling ved at finde først dit stævne og derefter din klasse på Eguipe – så kan du få resultaterne i takt med, at rytterne rider.

 

• Hvis du rider sløjfespring – også kendt som metode B0, bliver alle, der rider banen igennem uden fejl, registrerede som vindere og får en præmie ved udgangen eller oppe i caféen. Hér behøver man altså ikke vente til klassen er slut.

Overordnet kan du se alle specifikke regler i DRFs reglementer, som du finder hér.

Som ovennævnt er reglerne for rideskolestævner lempede, da det “kun” er træning, så meld hellere til end lad være, så finder vi ud af det!
Spørg gerne din underviser hvis du er i tvivl om noget 🙂

Hér ses en beriderelev, Maja, og unghesten Fraya ved ét af vores sommerstævner på udendørsbanen!