I HSK tilbyder vi undervisning i ryttermærke I og II ved en meget sød og dygtig underviser, der har stor erfaring med dét.
Ryttermærkeuddannelsen er Dansk Ride Forbunds sikkerheds- og grunduddannelse for alle ryttere. Uddannelsen lærer rytteren at sikkerheden altid skal komme først, og uddannelsen bør være en naturlig del af alle rytteres uddannelse.

De overordnede mål for ryttermærkeuddannelsen er:

-at rytteren kan omgås hesten sikkerhedsmæssigt og etisk forsvarligt
-at rytteren selvstændigt og forsvarligt kan forestå hestens røgt og pleje
-at rytteren får en kontinuerlig uddannelse på et fagligt korrekt grundlag

Hvis du er interesseret i at melde til ryttermærkeundervisning, skal du henvende dig til din underviser eller på skrift til klubben. Når vi har deltagere nok til et hold, bliver kurset udbudt.