Regler for parter på HSKs heste

Det er muligt at tilkøbe en part på én af elevhestene, hvis man i forvejen går på rideskolehold i løbet af ugen. Parterne rider på en fast aftalt dag Fredag, lørdag eller søndag om eftermiddagen, (dag er aftalt med Rideskole ansvarlig  – se under personale)

Her har rytteren selv mulighed for at ride selv eller tilkøbe sig undervisning ekstra undervisning ved Rideskoleansvarlig Christina Just Henriksen. Det er ikke tilladt at få undervisning på elevheste ved underviser udefra. 

Parter under 18 skal være i følgeskab af en voksen i forbindelse med partridning 

Man skal som part drage omsorg for hesten på sin part dag, gennemgå hestens pæls og hove med grooming produkter. Man har ansvaret for løbende at pudse sadel og hovedtøj, minimum 1 gang om måneden, gerne mere. Skifte underlaget på sadlen og smide det “gamle til vask” ved toiletterne (husk og fjerne hår)

Det er ikke tilladt at klippe hestene, hverken man, hale eller pæls. 

Opdager men noget på sin hest/pony der giver anledning til bekymring eller spørgsmål skal men straks kontakte rideskoleansvarlig med relevante oplysninger. 

Man skal på sin partdag muge hesten/pony boks, herunder fjerne tis i boks. 

Det er nødvendigt men melder afbud på sin part dag hvis ikke man gør brug af den, tager på ferie, bliver syg eller andet. (afbud så vidt muligt dagen før eller på dagen inden kl. 9 så vi kan nå og lave en plan for pasning af hesten/pony

Som part har man førsteret til tilkøb af ridedage i ferie perioder, dette tilbud sendes ud på mail med pris og tilmelding, man får i ferier lov til at ride på sin faste part dag, undtagen sommerferien hvorfor der også er betalingsfri i juli måned. 

For at vores elevheste kan have det så godt som overhovedet muligt, har vi lavet nogle regler. Husk, at de er til for din og hestenes sikkerhed uanset hvor ligegyldige de måtte virke:

  1. Parterne har læst og overholder klubbens sikkerhed- og ridehus regler samt staldreglement, der findes på hjemmesiden
  2. Der skal altid bæres hjelm, når man sidder på en hest. Dette gælder børn såvel som voksne
  3. Det er ikke tilladt at sidde med mobiltelefonen fremme, når man sidder på hesten, ligesom det ikke er tilladt at ride med nogle former for øretelefoner
  4. Partridning foregår under normale omstændigheder mellem 14 og 18 og primært i den lille hal. 
  5. Selve rideturen må max vare 1 time på partdage. Denne time skal indeholde flere skridtpauser, samt 10 min til-/afskridtning. 
  6. Det er kun hestens part, der må sidde på hesten på partdagen – heller ikke for hjælp fra anden rytter, forældre, søskende eller en træktur!
  7. Det er ikke tilladt med nogen form for spring – heller ikke bomme på jorden
  8. Det er tilladt at ride på udendørsbanerne, når vejret er til det. Det er ikke tilladt forlade matriklen med hesten. Man kan sammen med en voksen skridte en tur rundt om folde når der er dagslys til det. 
  9. Ridning med sporer er ikke tilladt
  10. Hestene må ikke føres rundt i grimer udenfor staldene (medmindre det er til-/fra fold)
  11. Det er tilladt at sætte fx slalompinde op, men hvis nogen kommer for at longere, skal de fjernes
  12. Hvis der opstår tvivl om noget, eller man er vidne til brud på reglerne, skal rideskole ansvarlig kontaktes. 

Der kan gøres undtagelser for enkelte regler, hvis der er givet tilladelse af rideskole ansvarlig.

Hvis der er spørgsmål til regelsættet, kan der rettes henvendelse til rideskole ansvarlig. 

Parter under 18 år betaler 600,- pr. mdr. med undtagelse af Juli mdr. der er betalingsfri (2 dage 1100,- mdr.)

Parter over 18 år betaler 700,- pr. mdr. med undtagelse af Juli mdr. der er betalingsfri (2 dage 1300,- mdr.)

Såfremt reglerne ikke overholdes, kan det medføre advarsel og eller bortvisning.