HSK er en gammel, veletableret klub fra 1938 – faktisk én af landets ældste. Oprindeligt startede HSK bare som en ridebane på en mark, hvor områdets bønder mødtes og delte deres passion for heste og ridning. Klubben flyttede i 70-erne til den nuværende adresse, hvor man opførte den lille hal. Hér blev tilført en staldbygning, der idag huser vores 10 ca. rideskoleheste. Senere kom den store hal op og stå i sammenbygning med den lille, og til sidst blev den store pensionærstald rejst, hvor vores 24 pensionærer har deres heste stående.
Den mere detaljerede beskrivelse får du hér:

Den første spire til Helsinge Rideklub må siges at være, da K.F.U.M. i Mårum i sommeren 1935 henvendte sig til til gårdejer Viggo Svendsen og opfordrede ham til at arrangere en rideopvisning i Ejlstrup ved en idrætsfest. Med 10-12 deltagende ryttere vakte den en sådan interesse, at Viggo Svendsen allerede samme år af Skytteforeningen blev bedt om at lave noget lignende ved en sommerfest i Helsinge. Også hér syntes det at have publikums interesse, så det blev gentaget af Skytteforeningen i både 36, 37 og 38 med stigende entusiasme fra både ryttere og hesteejeres side. Ridningen, der blev vist, var vel ikke “det store”, men i betragtning af, at det kun var med et par afternes træning, var alle enige om, at det “tog sig ud” og var værd at bygge videre på.
Da der andre steder i Nordsjælland var opstået – måske inspireret af Helsinge – lignende interesse for ridning, blev der oprettet rideforeninger (bl.a Horns Herred Rideklub), ligesom der også opstod stemning for at danne en rideklub i Helsinge. Den 8. juli 1938 blev der derfro indkaldt til stiftende generalforsamling på Helsinge Kro. Som sagkyndig rådgiver havde man endda inviteret gårdejer Jens Nielsen fra Horns Herred Rideklub. Da ca. 30 interesserede var mødt op, var der rigeligt grundlag for at starte en ny forening. Man vedtog, at bestemmelserne fra Horns Herred Rideklub skulle gælde frem til næste generalforsamling, og at formand A.P. Andersen skulle sørge for medlemskortene, hvorpå der skulle stå “Helsinge og Omegns Rideklub”: En klub var født! I vedtægternes formålsparagraf stod bl.a “…med det formål at fremme interessen for ridning, kørsel og mønstring med lette hesteracer…”, og her kunne på dét tidspunkt kun være tale om Frederiksborgere. Rideklubben var imidlertid ikke fanatiske med “de lette racer”, for ved mønstringskurser blev både Frederiksborgere OG Belgiere indbudt til at fremvise deres hingste. A.P. Andersen har orienteret om klubbens første arrangement: En ridetur til Gribskov i efteråret 1938, hvor 12 ryttere startede fra Helsinge. Man gjorde ophold hos Viggo Svendsen, hvor 2 mere sluttede sig til.
Ved den første ordnære generalforsamling i april 1939 oplystes, at klubben havde 41 medlemmer og en kassebeholdning på 15,21 kr!
I de første år var ridningen helt tilrettelagt efter landbruget, da hestene først og fremmest skulle passe markarbejdet, men også efter årstiden for at have lys nok til at ride om aftenen. Derfor begyndte ridningen som regel sidst i maj med en ugentlig undervisningsaften og sluttede umiddelbart før høstens begyndelse med en stor sommerfest.
Til træningen lejede klubben et stykke jord af Lars Petersen, Bøgeskov. Da dette var noget kuperet, blev det i 1941 planeret af rytterne, hvilket bestemtes på et medlemsmøde d. 20/11-1941 – citat af protokol: “Medlemmerne lovede at komme på bestemte aftalte dage, nogle med vogn og andre med skovl og spade, og man blev enige om at arbejde fuldt så meget som derhjemme.”
I øvrigt blev der i rideklubbens første år arrangeret mange rideture, rævejagter, orienteringsridt samt køre- og kaneture. Der blev også arrangeret udflugter til travbanen med afslutning i Cirkus Schumann.
Foruden ridning blev der afholdt kurser i kørsel, og der blev lagt meget vægt på hestens pleje og pasning. Det var naturligt, at alle, der var interesserede i heste og ridning, med iver deltog i alle disse tiltag.
Det første år ledede Viggo Svendsen træningen i klubben, men da Kristoffer Christiansen i 1940 fik et tilskud på 125,- til et lederkusus i Holbæk, overtog hande følgende år træning af klubbens elever for et honorar på 125,- pr. år. Helt væk var Viggo Svendsen imidlertid ikke, for han han kom til at sidde på formandsposten i perioden 1941-1946 og igen i 1948-1954. Hans gode forretningssans var med til at bære klubben frem i perioden. Et godt eksempel var, da han ved et bal i maj 1941 aftalte med Viggo Larsens orkester, at de skulle komme og spille med 3 mand “…på betingelse af, at hvis det ikke kunne bære sig, skulle Viggo Larsen selv spille gratis…” – der blev betaling til alle! Det var også på Svendsens foranledning, at ridestævnerne blev opreklamerede, så der efter et stævcne i 1941 kunne læses i avisen: “Ridestævne med 1.000 tilskuere!”. Ridnigen kunne nu heller ikke mere kaldes primitiv, idet mange opnåede fine resultater, og ved sommerstævner viste ekvipager “troika” og “ungarsk post”. Samtidig gjorde Svendsen forretningsdrivende og pengeinstitutter i Helsinge opmærksom på, at de kunne få god reklame ved at give ærespræmier til klubbens stævner. Dette gjorde præmieuddelingen mere festlig for rytterne og billigere for klubben.
i 1942 købte rideklubben 1 td. land til ridebane af L.P. Olsen i Helsinge. Købesummen var 5.000,-, hvoraf de 2.000,- blev skaffet ved aktietegning blandt ryttere og hestejere (disse aktier blev senere blevet kaldt til indløsning i “Statstidende”, men ingen aktionærer meldte sig for at kræve penge vel vidende, at pengene skulle bruges til opførelse af det nye ridecenter). 3.000,- blev lånt af en privatmand (fhv. gårdejer Anders Hansen). (Af dette jordstykke solgtes i 1952 et lille stykke til Helsinge Kommune til skolebyggeriet for 1.200,- og resten solgtes i 1971 for 35.000,-)
Ved at studere de gamle regnskaber kan det konstateres, at bestyrelsen også dengang havde økonomisk sans, idet de stadig lejede den gamle bane af Petersen til træning for 125,- pr. år og solgte græsset på det nyerhvervede jord for 150,-, da dette kun blev benyttet til opvisninger.
Da rideklubben havde virket nogle år, kunne resultaterne tydeligt ses. Der var kommet mange dygtige ryttere, og i 1943 blev Helsinge Rideklub inviteret til stævne i Frederiksværk Rideklub, hvor man klarede sig pænt. Hvad der måske er bemærkelsesværdigt nu, red alle ryttere i samlet trop fra Helsinge til Frederiksværk og hjem igen efter stævnet.
I Græsted blev der også oprettet en rideklub, og med denne nye nabo havde Helsinge i flere år mange arrangementer tilfælles.
Ved generalforsamlingen i 1944 opfordrede Oluf Olsen til at gøre et arbejde for at få flere damer med – det må vel nok siges at have båret frugt!
På et bestyerelsesmøde 21/4-1945 aftaltes det, at “…ridningen begynder torsdag d. 3. maj…” og at lederlønnen skulle være 125,- for sommerens træning 2 gange om ugen. Hvis flere gange blev nødvendigt, skulle der dog betales mere. Man anmodede berider Kristoffer Christiansen om at give møde den første aften for om muligt at være behjælpelig med det kommende program for sommeren. Det forlangtes, at berideren skulle være dommer ved ridestævner – det var den første professionelle berider i Helsinge og Omegns Rideklub.
I 1946 blev klubben tilsluttet “De samvirkende Landbo Køre- og rideforeninger”.
I 1947 begyndte så træningen til ryttermærker.
På generalforsamlingen i 1948 kunne formanden oplyse, at lånet til ridebanen var indfriet. Det blev til gengæld besluttet at låne et anseeligt beløb til et redskabsrum med plads til toilet for damer og herrer – hele 500,- lånte man af Anders Hansen.
-fortsættelse følger-

Vi er idag ca. 300 medlemmer, der dækker over alle slags ryttere lige fra nybegynderen på rideskolen til motionsrytteren og konkurrencerytteren på eliteniveau. Alle er meget velkomne!
Klubben er blåstemplet af Dansk Rideforbund og godkendt til at have såvel berider- som hestemanagerelever.

Helsinge Rideklubs målsætning:

– at fremme interessen for ridesporten
– at formidle undervisning af klubbens medlemmer
– at afholde ridekonkurrencer af forskellig art
– at arbejde for udbredelse og kendskab til ridesporten
– at oplære medlemmerne i alt vedrørende hestens brug og pleje

p1460706